Medieomtale: Virtuelle oplevelser skal berolige patienter under operationer i fremtiden
OPTIMIZE har sammen med fire andre forsknings- og innovationsprojekter med Sjællands Universitetshospital som lead partner modtaget tilsammen over 90 millioner kroner i støtte fra EU i december 2022. Det har skabt omtale i flere medier ved projektets begyndelse – blandt andet i en artikel hos det sjællandske medie TV2 Øst.
“Det er ret voldsomt, når man skærer i folks knæ. Det lyder som et savværk, og der kan også være blodstænk. Derfor får patienterne ofte beroligende medicin, men det betyder, at de er længere tid om at komme sig efter operationen.”
Sådan forklarer forskningsleder Anja Geisler over for TV2 Øst en af de udfordringer, som projektet OPTIMIZE adresserer.
Det regionale medie beskriver Sjællands Universitetshospitals arbejde med Virtual Reality til vågne operationer i en nyhed i forbindelse med, at projektet sammen med fire andre forsknings- og innovationsprojekter med Sjællands Universitetshospital som lead partner har fået tildelt støtte gennem Interreg-programmer i december 2022.
Læs hele artiklen hos TV2 Øst: Virtuelle oplevelser skal berolige patienter under operation i fremtiden

De fem projekter modtager tilsammen over 90 millioner kroner i støtte.
Det er den største støttesum nogensinde tildelt i én ansøgningsrunde fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til sundhedsinnovationsprojekter, som ledes af forskere i Region Sjælland.
Læs hele den historie hos Sjællandske Medier: EU-millioner til sundhedsforskning i Region Sjælland.